ROBOTBRAG 2026
Fælles bustur til en dag med inspiration, teknologi og stærkt nordjysk netværk
Netværket for Digitale Nordjyske Frontløbere og Aalborg Syd Erhvervsforening inviterer nordjyske produktions- og fremstillingsvirksomheder med på en fælles bustur til ROBOTBRAG i Odense den 7. maj 2026 – Danmarks største samlingspunkt for robotteknologi, automation og AI.
ROBOTBRAG er stedet, hvor virksomheder, udviklere og eksperter fra hele robotøkosystemet mødes for at dele viden, vise de nyeste teknologier og inspirere til, hvordan automatisering kan styrke konkurrenceevnen og fremtidssikre produktionen.
Hvad kan du opleve på ROBOTBRAG?
- Live demonstrationer af nutidens og fremtidens robotteknologi
- Møder med førende leverandører, udviklere og innovative startups
- Inspirerende oplæg om, hvordan AI, robotter og automation skaber mere robuste og effektive virksomheder
- Konkrete idéer til, hvordan teknologien kan anvendes i egen produktion
Dagen giver et unikt indblik i, hvordan robotteknologi kan hjælpe virksomheder med at optimere arbejdsgange, håndtere mangel på arbejdskraft, stigende krav til effektivitet og behovet for mere robuste forsyningskæder.
En bustur med både faglighed og netværk
Busturen er mere end transport – den er en del af oplevelsen. Undervejs sætter vi scenen for dagen med korte faglige oplæg og inspiration, der giver anledning til dialog og videndeling mellem deltagerne.
Det er en oplagt mulighed for at:
- hente ny inspiration til produktion, automation og digitalisering
- blive klogere på teknologierne, der former fremtidens industri
- udveksle erfaringer og opbygge relationer med andre nordjyske virksomheder
Vi arbejder på at arrangere et par fællesmøder på dagen, hvor vi får dybere produktindsigt hos udvalgte aktører.
Praktisk information:
- Dato: 7. maj 2026
- Deltager pris: 0 kr.
- No-show fee: 500 kr. (dækker bus og forplejning)
- Pladser: 40 – først til mølle, max. 2 pr. virksomhed
Forplejning:
- Morgenbrød, kaffe og te i bussen
- På hjemturen lidt sødt samt mulighed for øl/vand
Tider:
- Afgang: Aalborg Pendlerpladsen v. Gigantium kl. 06.30
- Ankomst: Odense DTU kl. 10.00
- Afgang fra Odense DTU kl. 15.00
- Hjemkomst: Gigantium kl. 18.20
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 7. maj 2026 kl. 06:30 til 18:20
Tilmeldingsfrist Fredag d. 17. april 2026 kl. 16:00
Sted
Aalborg Pendlerpladsen
v. Gigantium
9220 Aalborg Øst
Arrangør
Aalborg Syd Erhvervsforening - Svenstrup/Godtåb
Tlf. +45 22443438
info@aalsyderhverv.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser